Cai-Ulrich von Platen

Forrige | Næste


KUNST i Skærbæk 2016 - 2025


Kunststrategi for Skærbæk (PDF)
Dokumentation af etape 1-3 (PDF)
Rapport Workshop (PDF)
Kunsten på Skærbæk Distriktsskole (PDF)


KUNST i Skærbæk startede med udarbejdelsen af en Kunststrategi bestilt af Tønder Kommune og Statens Kunstfond. Anledningen var en igangværende byfornyelse i Skærbæk, hvor man ønskede at undersøge hvordan kunsten kunne spille en rolle i byens udvikling.

Jeg blev medlem af den tværfaglige gruppe, bestående af Lotte Boesen, Anja Boserup og Mette Mechelenborg, der skulle lave Kunststrategien, og blev herefter, af flere omgange, ansat til at implementere forskellige dele af strategien. Der var i starten af 2020 gennemført 3 etaper, som er dokumenteret i hæftet "Kunst i Skærbæk".

4. etape består af Niels Pugholms ombygning af et springvand i Byparken. Idag er det cirkelrunde bassin blevet en kæmpe hollandsk flise. Det stillestående vand spejler Himlen over Skærbæk, som også er værkets titel.

Jeg har gennem mere end 2 år samarbejdet med elever og lærere på Skærbæk Distriktsskole om at skabe kunstneriske nedslag og bearbejdninger af fælleslokalerne, samt afprøvet en række metoder til at sikre en foranderlighed i skolens udsmykning, så den til enhver tid afspejler de børn og unge der går på skolen. En træliste, kaldet Skolens Tråd løber gennem hele skolen, og binder de mange forskellige dele sammen, og ude foran skolen sidder pigefigur på toppen af en 10 m. høj jernsøjle.

Den indledende workshop hvor børnene indtog den nye skoles store tomme vægge, var et væsentligt første skridt, og derfor dokumenteret i et særskilt hæfte.

Mit foreløbigt sidste projekt i Skærbæk, er overleveringen af en fotografisk protokol til det lokalhistoriske arkiv i Skærbæk. Albummet indeholder en lang række af mine fotos fra byen. De viser alt det der helt konkret udgør byen: huse, gader, virksomheder, butikker, foreninger, børn, voksne og gamle. Altsammen som det så ud i årene fra 2017-2024. Når der blot er gået yderligere 7 år, vil billederne forhåbentlig kunne aktivere erindringen om den hverdag vi så sjældent stopper op og kigger nysgerrigt på.

Screenshot from 2024-12-10 14:01:58

IMG 1471

Screenshot from 2024-12-10 14:19:28

Screenshot from 2024-12-10 14:20:00

IMG 0796