Udsigter
Clausens Kunsthandel & Banja Rathnov Gallerie 2019
Efter at have set den store samling af Pieter Bruegel’s malerier på Kunsthistorische Museum i Wien, besluttede jeg at finde en måde at genbruge og aktualisere Bruegels måde at fortælle om sin samtid. Det blev starten på et dialogisk projekt med en af mine største helte. Jeg udvalgte 8 af Bruegels billeder og anskaffede lærreder i præcist samme format. Jeg indledte en maleproces uden deadline, der skulle hvile på 3 enkle dogmeregler: 1. Bruegels motiviske fokus i hvert af de udvalgte malerier skulle fastholdes, men omformuleres i forhold til en fortælling om tiden nu. 2.Det overordnede og gennemgående kompositionsgreb, landskabet set lidt oppefra, skulle fastholdes. 3.Alt i billederne skulle have samme umiddelbare genkendelighed som i Bruegels billeder.
På udstillingen blev en lang række skitser og fotografiske forlæg, præsenteret i en stor billedmontre.