Cai-Ulrich von Platen

Portrætgangen

Udsmykning til Hvidovre Psykiatriske Center Glostrup
Kuratorisk samarbejde med arkitekten Anders Abraham

Anders Abraham og jeg skulle fungere som kunstfaglige konsulenter i forbindelse med en udsmykning af den 300 m lange gang, der forbinder de forskellige afdelinger på Psykiatrisk Center Glostrup. I stedet for at vælge én kunstner til opgaven, foreslog vi at der blev lavet en ophængning af fotografiske portrætter og at den nye gulvbelægning, vægfarve og belysning, underbyggede denne ophængning.
15 danske fotografer Krass Klement, Tove Kurtzweil, Torben Eskerod, Susanne Merz, Steen Møller Rasmussen, Ole Christiansen, Lærke Posselt, Lars Schwander, Kirsten Klein, Joakim Eskildsen, Jens Juul, Lina Hasmin, Fie Johansen, Jeanette Schou og Henrik Saxgren, blev bedt om at finde et antal portrætter i deres fotoarkiv, som de mente ville egne sig til at hænge netop på et psykiatrisk center. Disse næsten 200 fotografier blev vist til interesserede fra både personale- og patientgruppen, således at de kunne markere og fravælge de fotografier de mente ville skabe, stress, sorg eller aggressioner hos patienterne.
På den baggrund lavede Anders og jeg et udvalg, som blev forstørret, indrammet og ophængt i grupperinger der forholdt sig til væggens faldende niveauer. Anders Abraham tegnende desuden møbler til foyeren, således at hele centerets offentlige gangareal nu hænger sammen.