Cai-Ulrich von Platen

Suriya – det land der var

Birkerød Kunstforening 2017 / Vensyssel Kunstmuseum 2018

”FOR ENDEN AF GADEN”

Skulptur 2016
Plastikrør, træ, video/lyd
 
I 2005 var jeg 2 måneder i Damaskus sammen med min kone og vores 5-årige datter. Vi boede i de smukkeste omgivelser overhovedet, i Bayt al-‘Aqqad, som huser Det Danske Institut, midt i den gamle bydel. 
 
Meget tæt på instituttet ligger Den Lige Gade, som netop i denne del er overdækket af et buet bliktag, hvilket får gaden til at ligne en tunnel. Alle vores ture rundt i byen begyndte og sluttede i Den lige Gade. 
 
Her 11 år senere hvor krigen har kortsluttet byen, får nogle af de små situationer jeg filmede på vores ture måske karakter af håb, måske det modsatte.