Den Professorløse skole og Fællesværkstedet St. Kongensgade 61
Igennem hele min akademitid, 1973-78, var det diskussionerne og samarbejdet med de andre studerende, som udgjorde min egentlige uddannelse. Som en reaktion på akademiets undervisningsniveau, var vi en mindre gruppe som organiserede en serie målrettede uddannelsesforløb på vores egne præmiser. Samarbejdet udviklede sig til en selvstændig afdeling på akademiet, nemlig den Professorløse skole , som eksisterede i 2 år. Også på flere andre af akademiets afdelinger, blev der de år dannet arbejdsgrupper med forskellige kunstfaglige og politiske agendaer.
En etage i baghuset St. Kongensgade 61 blev omkring 1976 til et fællesværksted hvor flere fra disse selvorganiserede grupper søgte hen efter akademiet. Jeg kom med i 1979, i forvejen var Niels Erik Jensen og Hanne Lise Thomsen fra den Professorløse skole, startet i St. Kongensgade..
Det samme var Eva Ôhrling og Ole Broager , og sammen med de øvrige på værkstedet, videreførte vi mange af de samarbejdsformer og eksperimenter som var startet på akademiet. Men den væsentligste faglige udveksling var i virkeligheden bundet til hverdagen i værkstedet og muligheden for at følge de andres arbejde på helt tæt hold. Dertil kom de mange og lange diskussioner over frokosten, hvor kunstscenen og strategier for fremtiden blev endevendt. Jeg var med i værkstedet i 10 år